Nyt tag på murermestervilla

Huset er født med rødt vingetegl

Det er ikke en smagsdom, men hustypens udgangspunkt, og det er også det, der holder værdien. Røde vingetegl er lagt på langt de fleste murermestervillaer. Sortglaserede og blanke sten hører til på patriciervillaen med mansardtag, ikke her, og de får som regel murermestervillaens proportioner til at se forkerte ud.

Den klassiske murermestervilla

Husene fra mellemkrigstiden er solidt byggede i klassiske materialer, med høj rejsning og halvvalm i gavlene. Tagfladen er enkel, men overgangene er det ikke: gesims, gavl, skorsten og kviste er alle steder, hvor teglen møder murværk, og hvor arbejdet afgør, om taget holder tæt de næste 60 år.

Murermestervillaen fra 50’erne

Husene fra 1950’erne er velbyggede kasser i halvandet plan med sadeltag og ofte høj rejsning. Kendetegnet er det hvidmalede træværk med synlige spærender. Det detaljepunkt skal med i planlægningen, for spærenderne skal både males og kunne ventilere, og de er en del af husets udtryk. Bliver de pakket ind, forsvinder det, der gør huset til det, det er.

Der er intet tagudhæng, og det ændrer opgaven

På et almindeligt parcelhus hænger taget ud over facaden, og tagfoden er et rutinearbejde. På en murermestervilla slutter taget ved murkronen. Det betyder tre ting i praksis.

Vandet ledes af gesimsen og ned i tagrenden uden hjælp fra et udhæng, så inddækningen ved tagfoden skal være helt præcis. Ventilationen af tagrummet kan ikke bare tages ind under et udhæng, men skal løses på stedet. Og det nye undertag skal føres ud over murkronen, så vandet havner i renden og ikke bag den. Bliver den detalje lavet skødesløst, bliver murværket fugtet op, og så er det ikke kun taget, der skal laves om.

Det er også grunden til, at et tilbud på hustypen ikke kan gives over telefonen. Vi går op og ser på tagfod, gesims og gavl, inden vi regner.

Undertaget er den største ændring

De fleste murermestervillaer har oprindeligt tegl lagt på lægter og understrøget med mørtel indefra, uden undertag. Understrygningen var datidens svar på fygesne og slagregn, og den skal vedligeholdes. Når den smuldrer, begynder taget at give sig, og det er ofte det, der udløser tagprojektet.

Lægges taget om i dag, kommer der et nyt undertag under stenene. Det er den rigtige løsning, og det er også den, der ændrer mest ved konstruktionen: tagrummet går fra at være et åbent system, der tørrer ud, til at være lukket. Derfor skal ventilationen dimensioneres, og det skal gøres samtidig. Skal taget kun have udbedret enkelte utætheder og en smuldret understrygning, er det en mindre opgave, og den kan være den rigtige nogle år endnu.

Efterisolering, uden at huset får en hat på

Isoleringen i en murermestervilla er typisk langt under nutidens niveau, og efterisolering er billigst, mens taget alligevel er af. Udvendig isolering er teknisk den bedste løsning, fordi den ikke stjæler plads på førstesalen. Problemet er, at huset ikke har noget udhæng at gemme den under, så tagfladen bliver løftet og lægger sig som en kant over facadens murede detaljer.

Løsningen er at mure en ekstra kant på huset, som skjuler isoleringen og fører murdetaljerne med op, så gesimsen bevares. Det er murerarbejde, det koster, og det skal tegnes, inden taget bestilles. Alternativet er indvendig isolering, som er billigere, men koster kvadratmeter på førstesalen. Vi lægger begge muligheder frem med pris, så valget bliver dit og ikke en følge af, hvad der var nemmest. Se også, hvad efterisolering af tag og loft betyder for varmeregningen.

Er huset bevaringsværdigt?

Murermestervillaer ligger ofte i villakvarterer, hvor der er en lokalplan, og de er hyppigt registreret som bevaringsværdige. Det betyder sjældent, at du ikke må skifte taget. Det betyder, at der kan være krav til materiale, model og farve, og at ændringer af husets udtryk, for eksempel nye kviste eller en ændret tagfod, skal godkendes.

Tjek lokalplanen og husets bevaringsværdi, inden du indhenter tilbud. Bliver der regnet pris på betontagsten eller sorte sten, og lokalplanen kræver røde vingetegl, er tilbuddet ubrugeligt, og du har tabt uger. Er du i tvivl, kan kommunens byggesagsafdeling svare på det, og vi siger til, hvis vi ser noget på huset, der peger på, at der er bindinger.

Zink hører til huset

Tagrender, nedløb og inddækninger omkring kviste og skorsten skal være i zink på en murermestervilla. Plast er billigere og ser forkert ud på den type facade, og det holder markant kortere. Zinktagrender og nedløb er en del af det udtryk, huset er født med, og de er den del af taget, der er synlig fra gaden hver eneste dag.

Kviste og ovenlys, mens taget er af

Førstesalen i en murermestervilla er ofte mørk, og den høje rejsning giver plads, der ikke bliver brugt. Nye eller renoverede kviste giver både lys og gulvareal, og de skal proportioneres efter huset frem for efter kataloget. En kvist, der er for bred eller sidder for højt, ødelægger facaden, selv om den er godt lavet.

Er kviste ikke ønsket, kan ovenlysvinduer i tagfladen give lyset uden at ændre husets silhuet. Begge dele skal laves, mens taget er åbent. Bagefter betyder det, at en færdig tagflade skal brydes op igen.

Skorstenene skal med i tilbuddet

Murermestervillaer har ofte en eller flere murede skorstene, og de er typisk lige så gamle som huset. Øverste del er udsat, fugerne er som regel nedbrudte, og inddækningen ved teglen er et klassisk sted for utætheder. Er skorstenen ikke længere i brug, er det stadig sjældent den rigtige løsning at fjerne den, fordi den er en del af husets profil. Udbedring af skorsten og inddækning er inkluderet i tilbuddet og er altså ikke et tillæg til prisen.

Få et uforpligtende tilbud på tag til din murermestervilla

Vi kommer ud og ser på tagfod, gesims, gavl, skorsten og understrygning, inden vi giver pris. Du får en komplet pris på hele opgaven, priser på efterisolering og kviste hver for sig, og én fast byggeleder. Skal der lægges helt nyt tag, siger vi det. Kan taget holde nogle år endnu med en udbedring, siger vi også det.