Nyt tag på 60'er- og 70'er-hus

Asbest er hovedspørgsmålet

Eternitplader fra før 1990 indeholder asbest, og hele perioden 1960 til 1980 ligger inden for det. Bølgeplader og kunstskifer fra før 1984 indeholder næsten altid asbest, plader fra 1984 til 1990 kan indeholde det, og plader efter 1990 gør det ikke. Du kan ofte se det på nummeret, der er præget i pladens yderside: bogstaver i nummeret eller et ottecifret nummer, der starter med 4 eller 5, betyder asbestfri, mens fem eller seks cifre betyder asbest.

Så længe pladerne er hele, er asbesten bundet i materialet. Problemet opstår, når de knækker, skaller eller bores i. Og et eternittag fra 60’erne og 70’erne har nu 45 til 65 år på bagen, altså er det i den ende af sin levetid, hvor pladerne begynder at give sig.

Private må ikke nedtage asbest. Arbejdet skal udføres af en autoriseret virksomhed, og vi har autorisation ASBE-00148, så nedtagning og bortskaffelse af pladerne ligger i samme entreprise som det nye tag. Prisen for asbestnedtagningen kommer oven i tagprisen, og den står særskilt i vores tilbud, så du kan se, hvad den del koster.

Den regel, der afgør det hele: let bliver ikke til tungt

En tagkonstruktion, der er dimensioneret til et let tag, kan ikke uden videre bære et tungt. Den anden vej er derimod fri: har du tungt tag i dag, kan du frit vælge et let.

Hvad er let, og hvad er tungt

Lette belægninger er stål, eternit og tagpap. Tunge er tegl, betontagsten og naturskifer. Har du eternit i dag, er huset altså født med et let tag, og vil du have tegl eller beton på, skal konstruktionen vurderes først.

Det betyder ikke, at det er udelukket. Gitterspær kan ofte forstærkes, og den forstærkning er sjældent så dyr, som folk frygter, fordi tagfladen alligevel skal rettes op og lægtes om, inden der lægges nyt på. Det kræver en konkret beregning, ikke et skøn, og den skal laves, inden du bestiller materialer.

Letvægtstegl er mellemvejen, ingen fortæller om

Der findes tegl i lettere udførelser, som vejer markant mindre end almindelige tagsten og derfor kan lægges på konstruktioner, der ellers ville kræve forstærkning. Det er den mulighed, der oftest bliver overset, når valget stilles op som enten et let pladetag eller et fuldt tegltag med spærforstærkning. Spørg efter det, inden du opgiver tegl som belægning.

Taghældningen afgør, hvad der kan lægges

Hver belægning har en mindste taghældning, den holder tæt ved. Tagpap kan ligge næsten fladt. Stål kan lægges ved en hældning på omkring 12 grader, bølgeeternit omkring 14, betontagsten omkring 14 med undertag, eternitskifer omkring 18 og almindelig tegl omkring 20. Der findes teglsten i kvaliteter, der må lægges helt ned til 15 grader.

Det giver dig en enkel og pålidelig tommelfingerregel: det, der ligger på huset nu, fortæller, hvad hældningen mindst er. Har du bølgeeternit, har du mindst omkring 14 grader, og så er betontagsten med undertag som regel muligt rent hældningsmæssigt.

Hældningen kan hæves med kiler, men vær klar over, hvad det indebærer: gavlene skal forhøjes, og skorsten og aftræk skal følge med. Det er en helt anden opgave og en helt anden pris. Vi siger det på forhånd frem for at lade det dukke op i et tillæg.

60’er-huset med fladt tagpaptag

En del huse fra 60’erne har et såkaldt built-up tag: tre eller flere lag tagpap med mellemstrygning af asfalt. Indtil 1982 måtte tagpaptage udføres med et fald på under 1 grad, resulterende i en flade, der ikke leder vandet væk. Dertil kommer, at isoleringen fra den tid sjældent lever op til nutidens standard.

Løsningen er som regel ikke at rive det hele af. Ligger det eksisterende tagpap fast og uden dampbuler, folder eller vandlunker, kan der bygges fald op med isoleringskiler og svejses nye under- og overpap på. Du får fald på taget og bedre isolering i samme arbejdsgang, uden at røre konstruktionen nedefra. Er det gamle lag derimod utæt eller løst, skal det af, og så gælder de nuværende krav til minimumsfald for den nye tagpapløsning.

70’er-huset med undertag af plast

Mange huse fra især 70’erne har undertag af plastfolie. Materialet bliver porøst med årene og revner, og det er i dag en af de hyppigste årsager til fugtskader på tage fra perioden. Et utæt undertag kan ikke repareres. Det kræver et nyt, og det betyder, at taget skal lægges om.

Det er værd at vide, fordi det vender regnestykket på hovedet: har du et tegl- eller betontag fra 70’erne, hvor stenene i sig selv er fine, kan det alligevel være undertaget under dem, der afgør, at taget skal af. Et andet klassisk problem fra perioden er manglende afstandslister mellem undertag og lægter, så fugten ikke kan komme væk og lægterne rådner.

Hvad koster et nyt tag på et 60’er- eller 70’er-hus?

Et nyt tag koster hos os typisk mellem 2.250 og 3.650 kr. pr. m² alt inklusive. Et typehus fra perioden ligger ofte i den nedre halvdel, fordi tagfladerne er enkle, uden kviste og skotrender, og fordi de lette belægninger er de billigste.

Prisen dækker hele opgaven: materialer, stillads, nedtagning og bortskaffelse af det gamle tag, montering og moms. Asbestnedtagning, spærforstærkning og efterisolering er ikke inkluderet og prissættes hver for sig. Husk også, at tagfladen ikke er det samme som boligarealet: et hus med 130 m² grundplan og 25 graders hældning har omkring 150 m² tagflade.

Efterisolering og ventilation hører med

Isoleringen i et hus fra perioden er typisk en brøkdel af, hvad der lægges i dag, og efterisolering af loft og tagetage er langt billigere, mens taget alligevel er åbent. Er loftrummet uudnyttet, er det enkelt. Er der loft til kip, skal det med i planlægningen fra start.

Ventilationen af tagrummet skal følge med. Tommelfingerreglen er et samlet ventilationsareal på omkring 1/500 af tagfladen, fordelt med cirka halvdelen ved tagfoden og resten ved kippen. Bliver der isoleret mere, uden at ventilationen følger med, flytter man bare fugtproblemet.

Larmer et ståltag, når det regner?

Det er det spørgsmål, der oftest optager folk, og svaret afhænger af, hvilket ståltag der er tale om. Blanke trapezplader monteret på lægter over et hårdt underlag giver mærkbar lyd. Stenbelagte plader som Decra og Aerodek har en granulatoverflade, der dæmper det markant, og med et fast underlag og korrekt isolering er lydforskellen mellem et ståltag og et tegltag lille indefra.

Kondens under pladerne er et selvstændigt spørgsmål og handler ikke om pladen, men om undertaget og ventilationen under den. Er de to dele lavet rigtigt, er kondens ikke et problem. Er de ikke, bliver det et, uanset hvilken belægning der ligger ovenpå. Se i øvrigt vores side om ståltag som belægning for materialets øvrige egenskaber.

Få et uforpligtende tilbud på dit 60’er- eller 70’er-hus

Vi kommer ud, måler hældningen, ser på spær og undertag og afklarer, om der er asbest i det gamle tag, inden vi giver pris. Du får en komplet pris på hele opgaven, en tidsplan og én fast byggeleder. Er taget i bedre stand, end du tror, gør vi naturligvis opmærksom på det, før der bliver taget beslutning om at lægge et helt nyt tag.