Send ansøgning
Vi søger lærlinge
I Dansk Tagkompagni har vi sat som mål at uddanne de bedste tømrersvende i
Danmark. Udover at fylde din faglige værktøjskasse, klæder vi dig på til mange år i
branchen med fokus på samarbejde og godt kollegaskab.
Vores værdier
Vi arbejder kontinuerligt mod ét klart mål. Vi vil være de bedste i Danmark. De bedste
tømrere, de bedste kolleger, det bedste fællesskab. Vi skal ikke overbevises om at vi er
i det rette fag, det ved vi allerede. Derfor føler vi os forpligtede, når vi iklæder os
arbejdstøjet fra Dansk Tagkompagni.
Vores forventninger
Vi lægger ikke skjul på vores forventninger til os selv. Og vi lægger ikke skjul på vores
forventninger til vores lærlinge. Vi vil have de bedste lærlinge. Vi vil uddanne tømrere med høj faglighed der sætter kollegaskabet først, bærer det gode eksempel og som tør at udfordre status quo.
Lærlingens ansvar
Som tømrerlærling i Dansk Tagkompagni bærer man et ansvar, der går ud over blot at
lære håndværket. Vi har et ansvar for at efterleve vores fælles værdier og indfri vores
fælles mål. Med øget ansvar vokser vi som mennesker. Derfor er det vigtigt at vi
hurtigst muligt får tildelt ansvar for det arbejde vi er med til at udføre.